collage.jpg

Månedens Tarotkort og Stjernetegn

                             Tarotkortenes bud på dit stjernetegn december 2023.
                                                                                   22. november - 21. december.

Vædderen:
  
Befrielsen og lettelsen du vil føle når du tilsidesætter alle de vaklende tanker der afholder dig fra at handle her og nu, får dig til at undre dig over hvorfor du ventede så længe. Du har overblik og styrke nok til at få styr på dine opgaver. Brug venlighed og kærlighed, det vil påvirke dit liv positivt. Når du kan rumme dig selv er det lettere at rumme andre. Der er meget støj fra dine omgivelser, gå i enerum for at lade op, så vil dit overskud vokse. Tiden er travl og hyggelig, inviter til fest eller gå en tur i byen med vennerne og lad dig inspirere af omgivelserne, menneskene eller naturen, søg din indre vejleder når du har tid til det.
Det gode råd: Handl ud fra det der er det rigtige for dig, find støtte og kærlighed i dig selv.


Tyren:
  
Noget du har ønsket så længe kan nu gå i opfyldelse, du kan roligt satse, men bevar koncentrationen og overblikket. Lad dig ikke begrænse, sig til dig selv at disse ting sker i mit liv fordi jeg fortjener det. Hvis du følger dine drømme vil du blomstre. Med behændighed kan du nu påvirke dit liv positivt, lyt til din intuition og gå i gang med at skabe dine egne mirakler. Glæde giver energi, de ting du gør med glæde vil fylde dit liv med lys. Tiden er inde til at unde dig selv succes. Behold muligheden for at genfortolke noget der ellers var afsluttet, måske viser det sig at være brugbart. Smækkes der en dør vil der åbnes fire vinduer på klem.
Det gode råd: Læg din skæbne i dine egne hænder, luk lyset og glæden ind.


Tvillingerne:
  
Du virker lidt ukoncentreret på de opgaver der er dine, det er som om du mangler inspiration og opbakning. Vær afslappet, tag en fridag så du kan få ladet op. Det vil gøre at du igen kan føle det naturlige overskud og overblik du normalt har. Start med at kaste din tryghedsnarkoman ud og gå i gang med livets projekter uden livrem og seler. Det er ikke det guddommeliges mening at du skal klare alting selv, uddeleger et par af dine opgaver. Husk du er kun et menneske, ellers havde du jo nok haft vinger. Livet er også et mysterium der skal leves, så du må ud af dit bur og mærke livets små pudsigheder. Vær villig til at være lykkelig.
Det gode råd: Hvis ting er besværlige, skal du mærke efter om de er værd at kæmpe for.


Krebsen:
  
Du føler dig på hjemmebane i en konkret sag, så det er nu et par brikker i dit livs puslespil falder på plads. Udvis behændighed og indsigt for at påvirke dit liv positivt, vær ikke stejl i følelserne. Vær en følsom og stærk forvandlingskugle. Begrænsninger er menneskeskabte, men i dit guddommelige væsen har du mulighed for at skabe det du ønsker dig, også i følelserne. Der er meget mere i livet end blot at have styr på tingene. Bevidstheden om vanskeligheders opståen og løsninger er det vi lærer af. Livet har så meget at byde på at det kan være svært at vælge. Del dine ønsker op i mindre dele, så bliver de lettere at overskue.
Det gode råd: Husk at universet giver dig det du mest tænker på, så tænk positivt.


Løven:
  
Forhold dig vågen og iagttagende til det der sker omkring dig, der er forandring på vej og det er positive forandringer. Livet det dejlige viser dig at du er ved at nå dine følelsers mål, tag et skridt af gangen. Stol på det dit hjerte fortæller dig vær tilstede i nuet, så gør du det rigtige. En verden af muligheder åbner sig, brug båder følelse og intellekt, det vil gøre at du når dine resultater i flot stil. Tillad dig selv at være blød og modtagelig, for en glæde større end ord venter dig. Hvis du ikke har mødt din sjælepartner endnu er tiden meget gunstig. Nyd denne dejlige periode, også en god tid til åndelig vækst, livet smiler til dig.
Det gode råd: Lad dine bevægelser og hvert ord du siger afspejle din oplyste tilstand.


Jomfruen:
  
Brug af din naturlige autoritet, vil få dit væsens fylde til at stråle frem. Du ved hvad du rummer og hvad du overkommer, brug det til få nogle praktiske opgaver fra hånden. Du er dygtig og vil høste anerkendelse for hvad du nu har besluttet at gå i gang med. Du kunne jo planlægge en romantisk weekend, og bruge den til at få skabt klarhed. Der er noget følelsesmæssigt der spøger, måske i et hjerteanliggende der ikke viser sig så klart som du kunne ønske. Dit allerdybeste væsens sandhed prøver at vise dig hvad du skal gøre, hav tillid til din intuition. Se på din egen rolle i en bestemt sag, tiden er inde til de klare meldinger.
Det gode råd: Vær spontan kærlig og nysgerrig, giv åbent udtryk for din egen virkelighed.


Vægten:
  
For hvert skridt du tager lader du fortiden bag dig, du forsøger at fastholde nogle rationelle tanker der hindre dig i at lege, lad være med det. Du har universets støtte, så du kan roligt tage springet til det uvisse. Lad tillid og uskyld være dine guider, det skal nok gå godt siger optimisten. Bag de skiftende følelser ligger der en udfordring til at flytte din bevidsthed væk fra andre steder og forholde dig til hvad der sker omkring dig i nuet. Du er som en vild plante der har sået sig selv mellem stene, det har været besværligt, men nu står du og stråler i solen. Du er stærk og smuk nok til selv at styre dit liv i den retning du ønsker.
Det gode råd: Din skæbne er i dine egne hænder, grib til handling og før dine ideer ud i livet.


Skorpionen:
  
Kom ud af dit hi. Der sker så meget omkring dig og inden i dig selv, så det kan være svært at tænke. Kast dig ud i det pulserende liv, ud og mærke andres reaktion på livet. Prøv at gøre tingene på en anden måde, er du alene er det måske tiden til at dele din "eneboer" tilværelse med et andet menneske. Din energi er i topform, eller burde være det. Kast lys ind i nogle hidtil usete sider af dig selv - Du vil vokse, forstået på den måde at du er stærk nok i dine følelser, til at få styrket eksisterende parforhold, eller skabe et nyt. Du burde kunne se klart, følg din fornemmelse for det rigtige. Der er en stor klarhed til rådighed i tiden, brug den.
Det gode råd: Vær ærlig over for dig selv det fortjener du, lad dig lede af din intuition.


Skytten:
  
Du har en parathed til at åbne dig for kærligheden og venskabets kvaliteter. Der blæser milde vinde når det gælder parforhold og venskaber. Du kan roligt indgå aftaler, du er så heldig at de følelser du har, sikkert bliver gengældt. Giv dig selv fri, overlad til andre at finde ud af hvordan livet skal gå op i en højere enhed. Lad din maskuline side, din handleside indgå i pagt med din feminine, din følelsesside. Brug denne herlige tid til at øve dig i at ligne den du er. Når du handler ud fra ildens ridders intensitet kan det skabe uro i vandene omkring dig. Slap af og lad din energi flyde frit. Gør dig smuk både indeni og udenpå.
Det gode råd: Jeg dømmer ikke mig selv og andre, det lader jeg universet om.


Stenbukken:
  
Kærlighedens pile skal minde os om at acceptere og favne det nye, og få gammel kærlighed til at blomstre. Med åbent sind skal du lade nye tanker og følelser finde vej ind i dit liv. Husk på at alt hvad du sender ud får du tilbage, så send venlige og kærlige tanker ud. Du er nødt til selv at svinge den store tryllestav, der er ingen anden end dig selv der kan, bestem dig for at være lykkelig. Hav tillid til at det bedste sker for dig, vær som et barn der går på eventyr, fyldt med forventning skal du gå ind i regnbuens lys. Heldigvis er vi alle lærlinge i livets spil, så udvid din horisont på alle plan, men husk at unde dig selv et pusterum i ny og næ.
Det gode råd: Nyd livet og fejr det, frigør din energi og lad den cirkulere frit.


Vandmanden:
  
Hvis du sammenligner dig selv ud fra andre skaber det mindreværd. Der er nogle tanker eller en sag du skal have afsluttet, skær ind til benet og vær villig til at give slip. Bliv stille og lyt til din sjæl, så vil du vide hvordan du får sluppet de ting der begrænser dig. Brug de evner du har, brug alt det du har lært af egen livserfaring. Handl ud fra den tanke at du bedst selv ved hvad der er det rigtige for dig, og så lade det ske. Det giver en ekstrem fornemmelse af opløftning at turde springe ud i det ukendte. Skaf dig selv de ting du ønsker dig, sig ja til dig selv. Vær opmærksom på at du er den vigtigste i dit liv, tag ansvar for dig selv.
Det gode råd: Vær villig til at tilgive dig selv og bliv fri, gør noget der fylder dig med glæde.


Fiskene:
  
Noget er tilendebragt, uanset hvad det er, job et forhold eller gamle tankemønstre er det på tide at lade det gå. Der er brug for at du går i tænketank så du kan overskue dit liv og de begreber du lever efter. Med fare for at blive upopulær skal du være en " sund " egoist, når du kan rumme livets mørke sider bliver du bevidst om lyset, og det er lyset du skal unde dig selv. Hvis noget driver rovdrift på din energi, må du sige fra. Det nytter ikke at vinde verden, men miste sin sjæl. Saml brikkerne til dit livs puslespil i en stor bunke, start så fra en ende af med først at samle de yderste brikker, så du i ro og mag kan få samlet resten.
Det gode råd: I dit guddommelige væsen har du mulighed for at skabe alt.